Skal du male alle vægge eller kun en enkelt?

17. september 2020   |   by Camilla Skøtt

Det der med farver i hjemmet er svært for de fleste, og mange kommer ofte til at gå med den sikre løsning, der er at male en enkelt væg for enden af rummet. Men er det sikre altid det bedste?

Vil du være med på noderne og skabe et hjem, der virkelig siger spar to, skal du ikke være bange for farver. Det fortæller en maler på Amager, der siger, at det er slut med at spille safe:

“Det der med kun at male én væg, det holder ikke længere. Det er det sikre kort, og her tør de fleste efterhånden bevæge sig hen. Nej, hvis du vil være nyskabende, skal du gå hele vejen: Mal gerne både vinduer, lofter, gulve døre og karme – og selvfølgelig vægge – og hvis du tør, så gå med en form for tone i tone, der virkelig involverer sanserne.”

Intet er forkert, så gå din egen vej

Det fede ved tendernes i tiden er, at der ikke er noget, der er helt forkert, når det kommer til farver. Du skal bare turde at prøve noget, og så vil du opdage, at vi efterhånden vænner os til, at hvide vægge ikke længere er den eneste rigtige løsning.

Maleren på Amager har i øvrigt et tip til dig, der ikke er klar på at springe ud i de mere vovede farver: 

“Tone i tone er en god løsning, men du behøver ikke vælge vilde og voldsomme nuancer. Du kan sagtens gå med sarte gråtoner, lyse cremefarver eller noget derimellem og på den måde skabe et blødt og indbydende look, der nærmest svøber hjemmet ind i naturlighed. 

Uanset hvilken løsning du vælger, kan du med fordel overveje at få hjælp fra en professionel maler, for når først du begynder at komme farver på væggene, er det vigtigt, at malingen er grundigt fordelt, så der ikke er fejl.

Leave Your Comment